I Jordens verdens fuldendelsestid – bevidsthedens udvikling og mystiske kræfter (3/4)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-249/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-250/”]
(Fortsat fra sidst)
★Jeg vil gerne have, at du bliver et menneske, der kan finde guddommeligheden i alt
Derfor er det, som jeg altid siger, godt at tro på, at ens inderste væsen er guddommelighed, og leve ved at udfolde det livets inderste væsen, der bor i en selv.
For de, der virkelig har kunnet anerkende sig selv som guddommelige, bliver helt naturligt i stand til også at anerkende, at andre menneskers inderste væsen er guddommeligt.
Når bevidstheden fra det guddommelige område ved roden af ens livs kilde viser sig i overfladehjertet, er det det samme sted som dybt i alle menneskers bevidsthed. Så man kommer til som en selvfølge at kunne erkende sin egen guddommelighed, og på præcis samme måde kan man også se andre menneskers guddommelighed.
Derfor er det lige meget, om man ved eller ikke ved, hvad andre tænker inde i deres hjerte (overfladiske karmiske tanker).
Det er nok, at man kan se på tingene på den grundlæggende måde: »at anerkende guddommeligheden som alts inderste væsen«.
Det har jo ingen mening at vide, hvordan den andens karma rører sig, hvis man ikke kan se guddommeligheden bag den, vel?
De, der ønsker den slags, har let ved at blive i den dualistiske modsætnings verden med deres bevidsthed og lader let deres tanker komme i uorden over for det, der ikke passer til deres følelser, så de kan uden at vide det komme til at udsende disharmoniske tanker.
Og om sådanne mennesker kan man sige: »Netop den tankebevægelse, at man interesserer sig for egoets og karmaens bevægelser, beviser uforvarende, at ens hjerte bliver på det bevidsthedsniveau (karmaens vibrationssfære).«
Bare den guddommelighed, der ligger dybt i livet, kommer op til overfladen, forsvinder alle slags karma og ego.
Når solen står op på den østlige himmel, falder der lys ind i mørkets verden, der var som midt om natten, alt omkring bliver lyst, og det mørke, der indtil for lidt siden herskede over rummet, forsvinder sporløst, ikke?
På samme måde skal alle bare lade deres hjerte stråle med livets lys, lade det lys komme til udtryk i tanker, ord og handlinger, og du selv bliver den sol, der gør mørkets verden lys.
Til det skal man først og fremmest vide, hvad det liv, der bevæger en, er.
Derefter falder man til ro i bevidstheden, så man kan vide, hvilket væsen man er.
Metoden til det er »at gøre det daglige åndedræt dybt«, som jeg altid taler om.
Det er også godt at lave en lidt særlig åndedrætsøvelse i løbet af dagen, men endnu vigtigere er åndedrættet i de resterende over halvfems procent af tiden.
Netop derfor vil jeg gerne have, at man værner om at gøre det daglige åndedræt dybt.
At det daglige åndedræt er overfladisk, betyder, at det bevidsthedsniveau, man kan bruge, er overfladisk.
For at forklare konkret hvorfor: man kan kun få adgang til de minder, der sidder fast i den fysiske hjerne, og til den vibrationssfære i underbevidsthedens område, der ligger tættest på den fysiske verden, og derfor kan man sige, at bevidsthedsniveauet er overfladisk. (Fortsættes næste gang)
