Ved enden af rejsen hjem til “dig selv, som du i sandhed er”

Lad os skelne mellem “dig selv, som du i sandhed er” og “dig selv, som du tilfældigvis er”

Det kan være positivt eller negativt, det er lige meget, men hvis man i livet omhyggeligt øser op af hjertet og iagttager »hvad man tillægger værdi«, bliver det lettere at skelne mellem “dig selv, som du i sandhed er” og “dig selv, som du tilfældigvis er“.

Hvorfor? Fordi man, mens man langsomt smager på “hvad man tillægger værdi“, kan se sin egen bevidstheds ståsted skinne igennem og træde klart frem.

“Dig selv, som du i sandhed er” er det frie og ubundne hjerte, der er direkte forbundet med universet, og som klinger præcis som selve livets lys.

Og “dig selv, som du tilfældigvis er” er de tanker, der ser en selv og andre som begrænsede til formernes ufri verden.

Man kan også se det ved at dele det op som “den uendelige bevidsthed” og “de begrænsede tanker”.

Når man ser på sig selv, og man bliver i stand til at gribe, om tankerne hos de forskellige selv (verdens menneskehed), der bor på hjertets jord, er en bevidsthed, der gælder evigt (dig selv, som du i sandhed er), eller en bevidsthed som bobler, der kommer til syne og forsvinder (dig selv, som du tilfældigvis er), kan man forene og harmonere plus- og minus-, yin- og yang-selvet.

Det er ståstedet for det »fugleperspektiv (overskuende bevidsthedssynsfelt)«, jeg altid taler om.

Hvis man kan stå dér, vender alle de uforløste tanker, der strejfer gennem sindet, når man ser sig selv og andre, tilbage til himlen.

Alle de rodede følelser om godt og dårligt, at kunne lide og ikke kunne lide, nær og fjern, at synes om og ikke synes om, over og under, bliver forløst.

Så kan man genoplive »den kærlige barmhjertigheds hjerte«, der omslutter alt uden at dømme.

Det er en bevidsthed, der har gennemgået ascension til en dimension et eller to trin højere.

Indtil videre er over 98 % af selvbevidstheden hos næsten alle jordmennesker optaget af “dig selv, som du tilfældigvis er (de begrænsede tanker)”.

Når morgenen kommer, vågner alle

Jeg siger ikke, at det derfor er dårligt.

For eksempel er der masser af mennesker, der ikke er vågne lidt over klokken fem en vintermorgen, ikke?

Det er det samme.

Sammenligner man Jordens nuværende situation med tiden på døgnet, er den i de tidlige morgentimer før daggry.

Men at slå fast, at Jordens menneskehed er dårlig, fordi den lever i den tid, hvor mørket er dybest, er vel overfladisk.

Se bare.

Fremover vil mange mennesker vågne af den lange søvn og huske “sig selv, som de i sandhed er”.

Man kan sige, at det er tiden, hvor natten i Jordens menneskeheds sjæl lysner, og det helliges genopstandelses stund.

I denne tid vil nogle måske ikke kunne give slip på deres vanemæssige tanker og yde modstand, men også de vil en dag, når de ser menneskene omkring sig forvandle sig mere og mere, komme til at tænke deres måde at leve på igennem igen.

For menneskeheden på alle stjerner er på rejse for at vende hjem til “sig selv, som den i sandhed er”.