For samtidig at virkeliggøre freden i den anden verden, der hænger sammen med denne verden (1/4)
Udgivet Opdateret
<h2>★Det, man må gøre for at gøre Jorden til en virkelig fredelig stjerne</h2>
Det, man må gøre for at gøre Jorden til en virkelig fredelig stjerne, er ikke kun at skabe harmoni i den nuværende verden, som I kan se med øjnene og røre ved med hænderne, men også at gøre alle lagdelte verdener i den anden verden, som I kalder verdenen efter døden, fredelige.
Der er ikke så få, der tænker: »Der findes ingen anden verden«, men sandheden set fra livets verden er, at der findes en verden efter døden, og at de døde også lever livfuldt i verdener, der svarer til hver deres bevidsthedsniveau.
Og nu, hvor stjernens åndeliggørelse er skredet så langt frem, er det bedre, før samkvemmet med andre dimensioners verdener begynder, først at vide som forhåndsviden, at der også i verdenen efter døden er mange forskellige himle og jorde, og at alle lever evigt i verdener, der svarer til hver deres bevidsthedsniveau.
For hvis døren til de flerdimensionale verdener pludselig åbnede sig, ville mange blive forskrækkede over, hvor fuldstændig anderledes de er end der, hvor I er, og miste fatningen.
Ikke kun blive forskrækkede; der kan også komme nogle, der får frygt for de verdener, som uforløste forgængere i livet er endt i, og bliver trukket med af den følelse. Derfor er det trygt at vide det på forhånd.
For det er en pinefuld verden, hvor mennesker, der endnu ikke har opdaget lyset, samles.
Der var forresten engang en skuespiller i Japan, der hed Tetsuro Tamba, ikke?
Han påtog sig i anden halvdel af sit liv den rolle at gøre menneskene i denne verden bekendt med, at der findes sådanne verdener.
For hans ærens skyld vil jeg tilføje, at det ikke var hans egentlige hensigt at fortælle, at der findes en anden verden; hans opgave i denne verden (mission) var, for at menneskene i denne verden ikke skulle falde i sådanne lidelsens verdener, at få dem til at styrke forbindelsen til deres Højere Selv (skytsånd), mens de er i den fysiske verden, og skabe sande mennesker, der ikke lader sig fange af noget.
Selv når det gælder den anden verden, ville det egentlig være det bedste, hvis man, uden at høre så meget om de mørke verdener, kunne springe hen over dem, som i et hyperspring, og straks forbinde sig direkte med den åndelige og den guddommelige verdens klang. Men for mennesker, der er alt for fanget af deres eget ego, kan det at vide, hvilke verdener mennesker i en lignende åndelig situation kommer til efter døden, være en virkningsfuld måde at give slip på det ego, de aldrig har tvivlet på var dem selv, og springe op til det sande selv.
Når man hører om sådanne verdener, tænker alle vel uvilkårligt: »Nej tak«, »det vil jeg helst være fri for« eller »jeg vil ikke til sådan en verden«, ikke?
De verdener, som mennesker kommer til, når de går over i verdenen efter døden uden at have gjort hjertet helt rent, mens de var i den fysiske verden, er meget smertefulde og pinefulde. Men man kan stadig bringe hjertet i orden fra nu af, så det går nok. (Fortsættes næste gang)
