Lad os komme igennem de sidste fire måneder – for at frelse alt levende og hele naturen om bord på en nutidig Noahs ark (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-358/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-359/”]
(Fortsat fra sidst)
★For at rette kursen for en virkelighed, der ikke er, som man ønsker, men er, som man tænker
Når man ser på verden i dag, vil de, der lever hængende fast i den fysiske krop, alle som én sige: »Jeg har aldrig nogensinde ønsket, at det skulle komme så vidt.«
Men ubevidst har man jo levet, mens man hele tiden udsendte tanker af uro og frygt, mistillid og fjendtlighed mod nogen eller noget, ikke?
Det er det, man tænker, og det, man har tænkt.
Hvad betyder det? For de mennesker, hvis bevidsthed sidder klistret fast til den fysiske krop, kan man sige, at »denne verden er en verden, der ikke er, som man ønsker, men er, som man tænker«.
Se roligt på den tid, du har levet indtil nu, og husk alle de tanker, der strejfede dit sind i den tid, du ellers levede ubevidst.
Hvad der ikke passer en, hvem man ikke kan lide, at det og det ikke er sjovt, hvorfor den og den er sådan, og så videre og så videre – tanker af utilfredshed, vrede, misundelse, nag og magtspil har man uden at vide det udsendt blandet sammen med lyse tanker, ikke?
Netop de tanker har formet den enkeltes uønskede fremtid og samtidig været drivkraften, der skaber menneskehedens og hele Jordens mørke fremtid, og de har faktisk gjort den til virkelighed.
Vi ser det sådan, at hele menneskehedens tanker, ord og handlinger også har indflydelse bag store jordskælv (store forskydninger i jordskorpen), vulkanudbrud og usædvanlige storme med regn og sne. Men det er ikke ment for at bebrejde dem, der blev ramt.
Det betyder, at alle menneskers tanker hænger så meget sammen.
Den kendsgerning må man se oprigtigt og ydmygt på.
Beviset er, at på de stjerners himmel og jord, hvor hele menneskeheden allerede har fuldbyrdet bevidsthedens udvikling og er blevet en guddommelig civilisations verden, er der hverken storme eller store jordskælv, og vulkanudbrud opsluger ikke menneskers liv; de lever i et tid og rum af stor harmoni, hvor man ingen steder ser disharmoniske tilstande mellem mennesker.
Det er, både fordi de lever i harmoni med naturen, og fordi menneskehedens bevidsthed på den stjerne er harmonisk, så der ikke er behov for at skylle urenhederne væk (der er ingen grund til, at naturkatastrofer skulle ske).
★Lad os se på verden med den guddommelige bevidsthed, uanset situationen
For at vende tilbage til begyndelsen: at anerkende den guddommelighed, der ligger i bunden af alle menneskers liv, lægge de love og sandheder, der fører det store univers i harmoni, som grundlag for sin måde at leve på og leve ved at bruge livets lys (den uendelige skaberkraft) øjeblik for øjeblik, er at leve om bord på Noahs ark fra Det Gamle Testamente.
Hvis man bliver ved med at værne om fortidens syn på det fysiske liv, menneskesyn og verdensbilleder som ukrænkelige sandheder og holder fast i den gammeldags sund fornuft, kommer man uden at vide det til at skabe »en virkelighed, man ikke har ønsket«, og det kan påvirke ikke kun ens egen skæbne, men hele Jordens skæbne.
Og I, hvis bevidsthed er gået om bord på Noahs ark (er gået ind i det guddommelige rige), skal fra et ståsted, hvor hjertet hverken gør ondt eller bliver såret, uanset hvad der sker, række hånden ud til verden og løfte så mange mennesker op som muligt.
Jeg sagde lige »fra et ståsted, hvor hjertet hverken gør ondt eller bliver såret, uanset hvad der sker«, men det kan også ske, at ens fysiske krop bliver skadet, eller at ens livsmiljø bliver ødelagt, fordi årsager og forbindelser fra tidligere liv spiller ind. Men det er ikke for at bebrejde det menneske.
Det vigtige er, at så længe hjertet ikke gør ondt eller bliver såret, kan man rejse sig og kravle op igen og igen, genvinde den fysiske krops sundhed og genopbygge sit livsmiljø, uanset situationen.
At opleve ulykkelige tilstande er også billedet af karma, der er ophobet siden tidligere liv, som blomstrer og falder af, og det er ikke for at bebrejde nogen, så lad det bare blomstre og falde af.
Det er, fordi man hænger fast dér og udsender utilfredse tanker og mangelfølelse, at dårlig skæbne er blevet gentaget; hvis man ikke lader sig fange af eller klynger sig til (griber fat i) de negative sider, men bliver ved med at udsende positive tanker i dette øjeblik, vender fremtidens (morgendagens) skæbne mod lyset.
Selvfølgelig er der også mennesker, der slipper med små skader på deres eget hus, selv om naboerne lige ved siden af får store skader, eller som slet ikke bliver påvirket.
Men man kan ikke måle mennesker efter, om de bliver ramt af skader eller ej, og det er heller ikke en tale for at bebrejde dem, der blev ramt.
Det vigtigere er, uanset situationen, at blive ved med at udsende positive tanker med rod i guddommeligheden og lade dem vise sig i ord og handlinger.
Bare man kommer igennem denne stormfulde tid, som vi ikke ved, hvor mange år den vil vare, kommer en fredfyldt verden i fuldkommen harmoni.
Også derfor skal man grundigt se på dette øjeblik med det guddommelige riges bevidsthed og blive ved med at bære håbets tanke: »Alt falder på plads, hvor det hører hjemme, og alt bliver helt sikkert bedre.«
Hvis man bare gør det, vælder der en kraft op til at holde hjertet lyst og leve stærkt, uanset hvor barsk situationen er.
Detaljerne i det, jeg lige har sagt, fortæller jeg ikke, medmindre der fremover bliver brug for det, men hvis behovet skulle vokse, vil jeg tale om det ved en senere lejlighed.
For det er noget, alle kan. (Slut)
