I en verden af spejle

◎Vend årsagen til den fysiske hjernes vurderinger af dig selv og til de følelser, du har over for andre, tilbage mod dig selv.

◎Hvis man lader kritik, bebrejdelser og vurderinger af sig selv og andre strømme ud uhindret, bliver minus og plus trukket fra hinanden, selv om man på andre områder stræber efter kærlighedens og sandhedens tanker, ord og gerninger, og bevidsthedens tilstand kommer til at gå frem og tilbage omkring plus minus nul.

◎Mennesker, der er interesserede i det spirituelle, kaster sig ofte ud i ekstrem afhængighed af andre eller fordyber sig ekstremt i en eller anden form for selvdisciplin, men hvis man virkelig ønsker at gennemgå ascension og blive et menneske, der er med til at skabe en strålende Jord sammen med andre, er genvejen til ascension at overlade egobevidstheden, der tænker jeg, jeg, jeg, jeg, jeg, jeg som i »jeg selv, mit eget, af mig selv, til mig selv, mig selv …«, til ens skytsguddomme og skytsånder.

◎Når man ser årsagen til alt i sit eget indre, åbner der sig en vej ud af lidelsens hvirvel.

◎Når man er fanget af tanken »nogen gjorde det og det mod mig«, befinder hjertet sig stadig i den dualistiske modsætnings vibrationssfære. Det er naturligt at føle smerte, og der er ingen grund til at bebrejde sig selv.

◎Så længe man lader bevidstheden bo i den dualistiske modsætnings vibrationssfære, gentager man et liv, hvor man føler ulykke, mens man jagter lykken, og møder svigt, mens man søger kærlighed.

◎Måden at komme ud af den dualistiske modsætnings vibrationssfære på er at se årsagen til de følelser, man har over for sig selv og andre, dybt i hjertet og samtidig opdage og se både sig selv som offer og sig selv som gerningsmand. For hvis man kun finder den ene side, forbliver hjertets balance skæv.

◎At se både sig selv som offer og sig selv som gerningsmand, der lå skjult i mørket dybt i hjertet, på samme tid kan nogle gange føles smertefuldt, fordi egoet gør modstand. Men hvis man tager imod det som »en bitter medicin, man er nødt til at sluge«, og stille observerer det, mens man accepterer det, vil man mærke og erfare, at den smerte, man følte, snart forsvinder, og at hjertet bliver let og lyst.

◎De følelser, man ubevidst har over for sig selv og andre, viser sig som en chance for at redde hele verdens menneskehed dybt i ens hjerte, som man ikke har lagt mærke til før. (Det er ens skytsguddomme og skytsånder, der styrer dem, så det er godt at udsende taknemmelighed over for skytsguddommene og skytsånderne døgnet rundt og leve, mens man hviler i deres favn)

◎De følelser, man ubevidst har over for sig selv og andre, afspejler som et spejl den virkelige tilstand i ens egen underbevidsthed. Blot ved at anerkende dem forsvinder de (bliver de forløst). Hemmeligheden er blot at anerkende dem uden at udsende tanker om kritik, bebrejdelse eller vurdering.